Profil

Jeg hedder John "Hilmer" Hansen, og fik min første Münsterländer i 1976, da jeg var 17 år. Jeg havde fået jagttegn året før, og var som så mange andre nyslåede jægere vældig tændt på jagt, herunder jagthunde. Jeg boede, på det tidspunkt stadig hjemme hos mine forældre, da vi skulle have ny jagthund i huset.

 

At valget faldt på en Kl. Münsterländer var lidt af en tilfældighed. Min fars chefs bror havde lige fået et kuld hvalpe på sin Münsterländere, og den blev den første Münsterländer i mit liv.

 

Aftalen var, at jeg skulle stå for dressuren af denne nyanskaffelse, og jeg stillede forventningsfuld op i den lokale jagtforening i Roskilde. Her blev jeg gjort opmærksom på, at Dansk Münsterländer Klub havde et aktivistområde i Roskilde, hvor man udelukkende trænede Münsterländere. 

Jeg henvendte mig derfor i området. Der mødte jeg et par gutter, hvis entusiasme for Münsterländere, jeg ikke siden har mødt. Hans Loose og Chresten Schmidt.

Deres entusiasme smittede hurtigt af på mig, og da jeg var så "heldig" at bo mellem Hans og Chris, hentede de mig tit, når de selv skulle ud og træne. Jeg var blevet vaccineret med en "hjørnetand".

 

Efter godt et års træning i området, blev jeg valgt som aktivist i 1978. Herefter har jeg stort set trænet hunde i klubben siden, og træner for tiden i Hvalsø området ved Roskilde. 

 

Min vindermentalitet kender vist alle, der har været på prøve sammen med mig. Jeg vil være den bedste, og gør alt for hele tiden at være foran, og det har da heldigvis også båret frugt i en større udstrækning, end jeg havde drømt.

 

Jeg startede med hanhunde, men på et tidspunkt, mente jeg, det var tid til at skifte til tæver, for derigennem at kunne sætte mit personlige præg på avlen. Avl er et stort område, som er meget personlig præget, og jeg vil derfor ikke fortælle mine meninger om avl, blot konstatere, at der er stor forskel på opdrætteres krav til deres avlsdyr.

 

En ting vil dog afsløre, og det er mine overordnet avlskrav i priotetsrækkefølge: sundhed, god psyke, gode og stærke nerver, gode jagtegenskaber, dressurbarhed og eksteriør.

 

Jeg har haft mange oplevelser med mine hunde gennem årene, og det er svært at sige hvilken oplevelse der er størst, for de kom jo hele tiden og gør det stadig.

 

At få 3 placeringer 3 år i træk på de store åbne efterårsvinderklasser var sjovt, men nogle af de største er nok mine to placeringer til Danmarksmesterskabet, først Anja i 1993 hvor jeg blev 6. vinder, og to år senere med Asja, hvor jeg blev 4. vinder. Dengang foregik prøven som et forsøg over 2 dage, men det kan du læse mere om under Anja og Asjas DM resultater. 

 

Efter en periode med en sprængt achillesen, som det tog godt 3 år om at få helet og genoptrænet, kom jeg i gang igen med Freya. Med hende vandt jeg bla.a Fuldbrugsprøven på Fyn som den første Münsterländer nogensinde. Dog skal det nævnes, at Freyas kuldbror Farro samme dag vandt den Sjællandske Fuldbrugsprøve.

Samme år vandt jeg atter DMKs efterårsvinderklasse, der efter min mening den bedste prøve jeg har deltaget på i alle de år jeg har været med. 25 hunde deltog, der var skudt over 14 hunde, 11 kom med over middag.

Freya blev min første Champion, da hun blev DKJCH. Senere er der kommet lidt flere titler til.

 

Så startede jeg op med Heiki, og det er gået stærkt med hende. Hun gled stort set lige direkte i vinderklassen som unghund. Hun startede år 2008 med at vinde DMKs eftervinderklasse i en klasse for sig selv. 2 uger efter vandt som den første Münsterländer nogensinde en åben vinderklasse, DJ på Fyn. Det var stort. Til DM havde vi ikke en regulær chance til fugl, så vi kom ikke med over middag.

 

Efteråret 2009 startede med endnu en sejr på klubbens hovedprøve. Jeg vandt for 2. år og hun blev dermed også den første og hidtil eneste Münsterländer, der er blevet Dansk BrugsChampion. På DJ vinderklasse ved Ringsted blev hun 3. vinder. Så hed det DM. Hun var klar og jeg vidste det. Men at det lykkedes at blive den første der blev Danmarksmester med en Münsterländer var stort, og jeg var meget, meget glad og stolt. En ring var blevet sluttet, jeg har prøvet at vinde alle de store prøver.

 

Heiki har stillet på 6 vinderklasser i 2008 og 2009, vundet de 4, en gang 3. vinder og en gang udgået. Ikke ringe :-)