Sidste gang aftalte vi at jeg skulle finde et indendørs sted til
vores vintertræning, men det var ikke så nemt som forventet, så vi
måtte vente lidt længe på denne træning. Desværre lagde Peter Lykke
sig syg, så vi var kun 3, men Peter kommer lørdag og får speciel
træning. Denne træning foregik mandag d. 5. december.
Vi havde til gengæld en god provokation til Michael og Marco, da
Christians tæve Mille var kommet i løbetid og var på 11 dagen, men
det klarede han fint, trods han var "noget" interesseret.
Nu er det jo sådan, at alt for mange træner deres hunde i
"portioner", dvs. når den har lært at sidde, så går man videre til
dæk og glemmer derfor at vedligeholde Sit øvelsen. Så det var min
første øvelse, se om de stadig kunne de først indlærte øvelser i
hinter, stop, og sit. Det gik fint, men kunne være bedre. Emnet
blev drøftet, så det ikke sker igen - håber vi.
Herefter gjaldt det apporteringen. Marco tog frivilligt dummyen
fra hånden og fra dæk, mens Mille og Lazy stadig skal have den lagt
ind i munden. Det gør heller ikke så meget endnu, det vigtigste er,
at hunden under gang, sit, hinter eller indkald IKKE slipper
dummyen på noget tidspunkt. Det sad ikke helt fast, så det skal
rettes til næste gang. Hvalpene er i en alder, hvor
overspringshandlinger er blevet "moderne" og det er her super
vigtigt at man holder fokus på opgaven og ikke (overhovedet) lader
hunden få succes med en sådan handling. Man skal måske stramme lidt
op på sine lederskabsøvelser, så hunden ikke glemmer hvem der er
lederen. Hvis hunden i den her situation bliver lidt ked af
dummyen, gør det ikke noget så længe den ikke bliver bange for den,
for vi skal nok få den til tage den senere.
HUSK: Det må ALDRIG være hunden der bestemmer -
finder den først en fidus for at slippe, udnytter hunden fidusen
gang på gang og man skal efterfølgende til at bearbejde et eller
flere "problemer". DERFOR: Gør det nu rigtigt fra
starten - det er meget sjovere både for huden og for dig.
Herefter lavede vi dækøvelser i forskellige sværhedsgrader. Det
blæste meget og vinden frembragte mange forskellige lyde, ukendte
for hundene. Det var super gode provokationer. At der kom en
svensker forbi med hat på, gjorde det ikke mindre sjovt, for ham
kunne hvalpene ikke lide.
Men alt i alt en god træning, som vi fortsætter efter nytår,
bl.a. med en tur til Sverige i april måned.
Næste gang går alle hundene med dummyen uden under nogle
omstændigheder at slippe den, de er 110 % dækfaste og kan indkaldes
med dummyen.